
Galleri Iben Laursen
Iben Laursen
Gartnerivej 33
7500 Holstebro
Mobil: 30523264



Mit værkstedsgalleri/ Pippi Hule ligger i Holstebro. Her laver jeg min kunst, som dels er fingermalede landskabsabstraktioner i akrylmaling og dels grafiske unikatryk.
I mine malerier er der mange farver og jeg arbejder helst på store lærreder og store armbevægelser. Det er en tilfredsstillelse, når jeg finder den rigtige balance mellem ro og kaos - og dermed kan invitere beskueren til at digte sin egen historie ind i maleriet.
Mine grafiske værker er håndtrykt 1 og 1 og er dermed unikke hver og et.
Jeg bruger 300 grams papir og indrammer værkerne i passepartout og massive egetræsrammer.
Også her er det balancer, der tiltaler mig - det skarpe grafiske udtryk og den lille stump papir, der får det hele til at samles i en enhed. Jeg arbejder med så høj grad af bæredygtighed som muligt og anvender flittigt diverse papir fund fra genbrugsbutikker og gemmerne. Teknikkerne hedder collografi og chine colle´.
Mit galleri er åbent efter aftale og jeg afholder lejlighedsvis malekurser.