Man finder tre spor i Susanne Flodgaards billedunivers, nemlig oliemaleriet, papirarbejder med mixed media og endelig grafik. Værkerne kan benævnes som ”de stilfærdige fortællinger”, hvilket bl.a. refererer til værkernes farvepalet. Farverne er blide, harmoniske og afstemte. Oliemaling er Susanne Flodgaards foretrukne materiale. Oliemalingen lægges på - lag på lag - i mange lag og efterlader spor, som skinner igennem. Oftest ses skitserede streger i malerierne.
Susanne Flodgaard finder inspiration fra nær og fjern. Det kan være fra hverdagslivet, naturen, fra menneskelivet, og i særdeleshed fra hendes rejser, som er en evig kilde til inspiration. Oplevelser fra rejser til Indien, Sri Lanka, Thailand, Marokko og Frankrig har sat sine spor i Susannes værker.
Susanne byder indenfor i sit værksted og glæder sig til at vise dig sine værker og få en god snak.
- har et utal af udstillinger bag sig i ind- og udland.
- Deltager i år for 5. gang i den store kunstmesse The Art Fair Kunst for Alle” i Lokomotivværksted i København.
- er medlem af kunstnersammenslutningerne ”Variablerne”, Vestjyske kunstnere og ”KIF - Kunst i Felten”.
Susanne Flodgaard
Solbakken 9
7500 Holstebro
Tlf. 40765970
www.flodgaard.dk