AGNETHE MAAGAARD, glaskunstner
Med Vestjylland under huden ”maler” Agnethe Maagaard sine dynamiske og unikke værker i glas. Glasset er hendes medie.
Hendes fortællinger vokser frem i et samspil mellem tilskårne elementer, glassets teksturer og farver med lyset som sparringspartner. Formsproget balancerer mellem abstrakte og figurative elementer og giver rum til beskuerens personlige væren i værket og rummet.
Agnethe Maagaard arbejder også med kirkekunst. I sine fortællende værker bygger hun videre på arven fra tidligere tiders kalkmalerier og glasmosaikker, men fortæller med et nutidigt udtryk.
Hun har pt. udsmykket Dybe kirke, Fjellerup kirke og Bøvling kirke.
Hendes glaseventyr har bragt hende mange fantastiske oplevelser bla. Dronningens besøg i 2009 samt bestillinger til flere kongehuse ude i verden.
I 2019 fik hun stor internationale anerkendelse ved modtagelse af AWARD på Museet MAD Museet of Art and Design i New York, som en af 60 udvalgte internationale kunstnere.
I 2023 modtager hun CAREER ART AWARD i Italien gennem EFFETTO ARTE Fonden.
EFFETTO ARTE Fonden har indstiftet den kunstneriske karrierepris, der uddeles til alle de kunstnere, der gennem årene har markeret sig inden for kunst. Det er en af de mest prestigefyldte kunstpriser, der uddeles i hjertet af San Remo, Italien
Agnethe Maagaard har deltaget på mange store internationale udstillinger og udstiller pt. i udvalgte designbutikker og gallerier i New York, Chicago, Dubai og Danmark
Maagaard glas
Tangsøgade 36, Bøvlingbjerg
7650 Bøvlingbjerg
Agnethe Maagaard
Tlf. 61277154
www.maagaardglas.dk