Konkurrence om forsiden på plakaterne, katalogerne, mm.

Indsend et foto af dit bedste værk i en rigtig god opløsning og i højformat og du har mulighed for at blive udvalgt til at få dit værk på plakatforsiden, katalogforsiden, mm.

Vi skal have dit forslag senest 1. april. Du kan også tilmelde dig via tilmeldingen, hvor du medsender dine værker.

Et dommerpanel bestående af 5 personer udvælger blandt de indsendte forslag 3. maj, hvilket værk der skal dekorere plakatforsiden mm.

Hvorfor gør vi dette?

Det er en måde at gøre opmærksom på Åbne Atelierdøre. Når vi inviterer kompetente mennesker i et dommerpanel, kan vi håbe på spalteplads i aviserne. Spalteplads er godt for os fordi jo mere opmærksomhed – jo bedre, da opmærksomhed kan blive til medlemmer af vores forening på sigt og ikke mindst kunder/gæster til vores Åbne Atelierdøre.

Samtidig mener, jeg at vi gør medlemmerne en tjeneste ved at bruge deres værk i stedet for et ligegyldigt foto af nogle pensler og farver.

Noget om at tage et godt foto med høj opløsning:

Dine fotos skal være i så høj opløsning som muligt, så derfor når du fotograferer må du ikke zoome ind. Du skal gå tæt på inden du klipser og så kan billedet evt. altid beskæres efterfølgende. Men helst ikke. På denne måde får du den bedste kvalitet med max pixels. Du får også det skarpeste foto, hvis du fotograferer ude på en lys dag uden blitz. Pas på skygger, for dem kan man ikke redigere væk. Husk gerne hvid neutral baggrund. Bemærk, hvis et foto er grumset, eller har en rodet baggrund når det bliver forstørret op i A3 kan vi desværre ikke bruge det til fotokonkurrencen om forsidepladsen! Du er velkommen til at bede Lena om hjælp til fotografering.

Billedet skal være i højformat og vedhæftes som et selvstændigt link for ikke at forringe billedkvaliteten.