Blog

Blog

Velkommen til Åbne Atelierdøre-Vestjyllands nye Blog

9.juli 2026

Katalogerne, plakaterne og de små flyers i kortstørrelse er ankommet fra trykkeriet. Vi er ved at planlægge distribution af det hele mm og medlemmerne får snart et infobrev hvorefter du snart kan finde vores materialer på gaden. 

Christina Villes værk pryder forsiden af kunstkataloget og plakaterne. Tak til Christina!




12.juni 2026

Bestyrelsen har i dag vundet i lotteriet, kan man sige, for Bente Bæk har tilbudt sig som sekretær/referant. Altså -  hvor heldig har vi lige lov at være! Stort velkommen til Bente Bæk.




2. juni 2026


Så er vi gået ind i juni måned og Kultur til Kanten er vel overstået. Der kommer snarest et evalueringsskema ud til alle deltagerne. 


På torsdag har vi arrangementet Open by Night 4/6 i Holstebro. Alle er velkommen til at deltage og det vil glæde en gammel formand at flere støtter op om dette arrangement. Det giver meget mening, at vi er synlige i gadebilledet - både for den enkelte deltager og for hele foreningen.


Malerkurset 11. og 12. juli med Carsten Frank som underviser er for længst fyldt op. Der bliver sikkert udbudt endnu et kursus i efteråret, så hold øje med siden her og FB.


Planlægning af den store Fællesudstilling i Struer er godt i gang samt kunstkataloget tager form på Christinas PC. Det bliver flot men i en ny form, for at spare lidt på økonomien. 


Billetterne til koncerten med Kristian Lilholt og band er nu tilgængelige her på siden.

I under menuen "DET SKER" finder du "Liggestols koncert KØB BILLET HER"  Gå direkte til siden her:








PT er der mange bolde i luften: Kommunerne skal give tilladelse til at vi hænger plakater op i lygtepælene. 

Vi mangler desperat sponsorstøtter eller firmamedlemsskaber af 500,- Så kender du nogen der vil støtte vores forening og kunsten generelt her i Vestjylland, beder vi om din hjælp. 

Der skal laves en vagtplan til vores fællesudstilling og der skal være et hold af frivillige til at gøre lokalerne i Struer klar til udstilling. 

Det er blot nogen af opgaverne!


Jeg ønsker alle en god sommer i kunstens og fællesskabets tegn!

18. maj :-)

Foreningens bestyrelse består nu af 4 personer. Hvilken glæde. Jes  Hansen er blevet kasserer. HURRA og Christina Ville er udnævnt til næstformand og grafiker

se bestyrelsen under "kontakt"

17. april :-)

Der er sket noget meget glædeligt for vores forening. Efter generalforsamlingen sidste efterår, var vi kun 2 i bestyrelsen. Vedtægterne tillod heldigvis, at vi fortsatte. Men nu lysner det forude. Christina Ville (nyt medlem) er nu med i bestyrelsen og hendes post er næstformand og grafisk kreatør. Det bliver så stor en lettelse for mig, at vi nu er en mere. Endvidere håber jeg på og afventer svar fra måske en ny kasserer. Jeg beder til det hver dag, for jeg er ikke specielt god til denne opgave. 

Ellers kan jeg oplyse, at vi nu er rundet 50 medlemmer og de fleste har tilkøbt arrangementet Åbne Atelierdøre og Fællesudstilling :-) Vi har 3 firmamedlemskaber, og dem skulle der gerne komme mange flere af - med jeres hjælp selvfølgelig!


1. maj står for døren og vi deltager  i Lemvigs Open by Night fra kl. 16 på Matastorvet. Jeg håber, at mange vil støtte op om mig og dette event. Det er altid sjovt og på sigt skulle det jo gerne give flere besøgende til vores Åbne Døre til august. 


Status fra 1. april

Vi er nu rundet 40 medlemmer og der kommer stadig flere til, så det er så dejligt.

Lemvig Forårsmessen 11. og 12. april ligger lige foran os og vi er 5 der skal repræsentere Åbne Atelierdøre med hver vores stand. Vi er Lykke Bruun, Kirsten Agerbo, Susanne Kræmmer, Bente Bæk og Lena Petersen. Vi skal nok få det hyggeligt, for der kommer mange mennesker til :-) 

1. maj deltager vi i Open by Night i Lemvig, og det er et vigtigt arrangement. Medlemmerne får en mail vedr. arrangementet. 

Jeg er så småt begyndt at optegne firmamedlemskaber til 500,- for et års medlemskab. Se fx nederst på forsiden af denne hjemmeside. 

Glædelig april måned :-) 

Næste arrangement!

Alle medlemmer er inviteret til  Fernisering!

Send os en e-mailRing nuFind os