Design et logo til Åbne Atelierdøre

Åbne Atelierdøre vil gerne have sit eget logo. Hvis du kan sende os et forslag eller flere, som vi kan vælge imellem, vil vi præmiere det valgte forslag. Konkurrencen kører julen over og sidste dag for indsendelse af forslag til atelieratlena@gmail.com er 31. januar 2024. Rigtig god arbejdslyst og på forhånd tak! Teksten skal lyde: Åbne Atelierdøre kunstnerfælleskab i Vestjylland PS. man behøver ikke være medlem af Åbne Atelierdøre for at deltage i denne konkurrence, så del endelig!


Påskeudstilling.

I disse dage arbejdes der på at påskeudstille i samarbejde med Visit Nordvestkysten. Her vil deltagerne blive annonceret på en helt ny måde.





Pressemeddelelse december 23
Åbne Døre har skiftet navn til Åbne Atelierdøre i Lemvig, Struer og Holstebro.
I forbindelse med en stiftende generalforsamling medio november 23. Der var stor tilslutning, som bevidner om, at mange vil bakke op om og deltage i Åbne Atelierdøre.
Nu er vi en forening hvilket vi ikke har været før, trods det at Åbne Atelierdøre i 2025 kan fejre 25 - års jubilæum, oplyser formanden for foreningen Lena Petersen. Dette skal selvfølgelig fejres og foreningen har lagt ud til medlemmerne, at komme med gode forslag til, hvordan sådan et 25 - års jubilæum kan fejres.
Åbne Døre blev født af Turist og Handel Lemvig i 2001 og siden har Lemvig Kommune taget over.
Foreningen Åbne Atelierdøre har tillid til at alle tre kommuner Lemvig, Struer og Holstebro støtter op om foreningen. Hver kommune er ansøgt om 8000,- til hjælp til opstart af foreningen og nye arrangementer. Desuden er medlemsgebyret for et helt års medlemskab steget til 1000,-
For medlemsgebyret får deltagerne i år max. PR i forhold til de Åbne Atelierdøre i august. Plakater, foldere, annoncering i alle de tre aviser, pressemeddelelser, Facebook og Instagram. Det samme for Forårsudstillingen og Påskeudstillingen.
Vi er netop ved at få lavet en ny hjemmeside, hvor hver deltager bla. får sin egen profil i et helt år.
Det er meget man får for sit medlemsgebyr på 1000,- siger Lena Petersen. Andre byer betaler 1500,- for sådan et medlemskab.
Det nye års medlemskab starter 1. februar pga. forårsudstillingen, hvor der bliver rift om pladserne, mener Lena Petersen.
Den nye forening har allerede flere planer for det kommende år.
Som nævnt en forårsudstilling i slut april er allerede tilrettelagt med åbningstaler og et musisk indslag.
I disse dage arbejdes der på at påskeudstille i samarbejde med Visit Nordvestkysten. Her vil deltagerne blive annonceret på en helt ny måde.
I denne uge offentliggjorde bestyrelsen en konkurrence på Facebook. Man vil gerne have sit eget logo og har i den forbindelse inviteret til, at alle kan komme med forslag. Man behøver således ikke være medlem af Åbne Atelierdøre for at deltage. Det forslag som bliver trukket, belønnes med en præmie. Man kan deltage indtil 31. januar og forslagene skal sendes til atelieratlena@gmail.com
Der er også planer om at samarbejde med Turist og Handel om events fx ved et Open by Night arrangement i de tre byer.
Medlemmerne har selv indflydelse på hvad der skal ske af tiltag i foreningen idet bestyrelsen er meget åben for nye ideer.
Længe lever Åbne Atelierdøre i Lemvig, Struer og Holstebro.